Himmerland Boligforening, Aalborgs største almennyttige boligforening, har nemlig overtaget det meste af grunden, der tidligere husede Kommunedata – KMD – og har omdannet området til en ny bydel, som under navnet Idrætsbyen lægger plads til 461 ungdomsboliger på et 20.000 kvadratmeter stort område.
– Det er det største byggeri af ungdomsboliger nogensinde i Aalborg, fortæller Sven Buch fra Himmerland Boligforening, hvor man er meget tilfredse med resultatet.
– Det har været et meget kompliceret byggeri, men da først lokalplanen – som skulle laves om midt i det hele – kom på plads, har det kørt relativt gnidningsfrit, og rådgiverne har været rimeligt fleksible, fortæller han.